For virksomheder

Konditor – præcision og kagekunst

Ligger lærlingens passion i det søde køkken, er konditorvejen den rette. Det er en kreativ uddannelse, hvor I lærer lærlingen at skabe kagekunst og desserter, der imponerer både på smag og udseende.

Vejen til specialet: Når lærlingen har afsluttet den grundlæggende uddannelse som bagværker, kan specialet som konditor begynde. Det tager 1 ½ år og kræver, at jeres virksomhed er godkendt til at uddanne konditorer.

Det skal I oplære i:

  • Specialiteter: Lær lærlingen at mestre piskede specialiteter, rullede deje og dessertproduktion.

  • Kagekunst: Oplær i etage- og bryllupskager samt dekoration og sensorik.

  • Chokolade: Sæt tid af til arbejdet som chokolatier i forløbet.

  • Produktudvikling: Lær lærlingen om kalkulation, planlægning og udvikling af nye produkter.


Som konditorelev er lærlingen på skole i 13 uger. Uddannelsen rundes af med en svendeprøve, der fungerer som lærlingens finale som konditor. Herefter ligger verden åben for at arbejde med delikate desserter, chokolade og kagekunst på højeste niveau.

AdobeStock_645138360.jpeg
AdobeStock_1696501358.jpeg

Bliv godkendt som praktiksted

Vil I være med til at uddanne fremtidens faglærte inden for bager- og konditorfagene?

Som praktiksted har I en central rolle – og et ansvar. Det er nemlig jer, der skal sørge for, at eleven lærer de færdigheder, der hører til uddannelsen. Det kræver, at I har de rigtige rammer, opgaver og lysten til at give jeres viden videre.

Her får I overblik over, hvordan I bliver godkendt, ansætter en elev og hvilke muligheder for støtte I har som praktikvirksomhed.



Blanketter og bekendtgørelser

Download de vigtigste dokumenter, I som virksomhed kan få brug for

Gå til side