For virksomheder

Bagværker – fundamentet for lærlingens karriere

Tager I en ung ind, der lige er færdig med folkeskolen og har mod på en hverdag, hvor hænder og hoved arbejder sammen, er bagværkeruddannelsen det naturlige første skridt. Hos jer lærer lærlingen de grundlæggende teknikker, der gør vedkommende i stand til at skabe både sprødt brød og klassiske kager.


Sådan forløber uddannelsen: Uddannelsen til bagværker tager to år, og størstedelen af tiden foregår hos jer i virksomheden. Lærlingen skal i alt på 8 ugers skoleophold fordelt over perioden, mens resten af oplæringen er jeres ansvar. I kan uddanne en bagværker i jeres bageri eller konditori, så længe I har en faglært håndværker ansat og er godkendt som læreplads.


Det skal I lære jeres lærling:

Brød og surdej: I oplærer lærlingen i brødproduktion og i at mestre surdejens kemi.

  • Kager og fløde: Lærlingen skal lære at producere wienerbrød, croissanter og traditionelle lagkager.

  • Råvarer og kvalitet: Giv lærlingen et grundigt kendskab til råvarer og deres anvendelse.

  • Forretningsforståelse: Oplæringen skal også dække kalkulation, kundeservice og arbejdsmiljø.

Uddannelsen afsluttes med en prøve. Når lærlingens uddannelsesbevis er i hus, kan I ansætte den nyuddannede bagværker eller hjælpe vedkommende videre med et speciale som detailbager, håndværksbager eller konditor.

AdobeStock_1412352137.jpeg
AdobeStock_1696501358.jpeg

Bliv godkendt som praktiksted

Vil I være med til at uddanne fremtidens faglærte inden for bager- konditorfagene?

Som praktiksted har I en central rolle – og et ansvar. Det er nemlig jer, der skal sørge for, at eleven lærer de færdigheder, der hører til uddannelsen. Det kræver, at I har de rigtige rammer, opgaver og lysten til at give jeres viden videre.

Her får I overblik over, hvordan I bliver godkendt, ansætter en elev og hvilke muligheder for støtte I har som praktikvirksomhed.



Blanketter og bekendtgørelser

Download de vigtigste dokumenter, I som virksomhed kan få brug for

Gå til side