Ændring af Præmieordning | Det Faglige Fællesudvalg
dffu logo
  • Det Faglige Fællesudvalg, DFFU
  • Bagere og Konditorer
  • (+45) 33 77 91 77
  • Vesterbrogade 6 D, 4., DK-1620 København V
div 003
div 003
SONY DSC
SONY DSC
div 302
div 302
DSC00115
DSC00115
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC
DSC00174
DSC00174
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC

Orientering om ændring af reglerne om præmie, løntilskud og bonus.

Ændring præmieordning Folketinget har vedtaget lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger).

Loven ændrer pr. 1. januar 2013 reglerne for præmie og bonus til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse (eud), og reglerne for løntilskud til virksomheder, der indgår praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse (egu).

Link til loven: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144814

Link til lovforslaget med bemærkninger: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143958

 

1. Præmie og bonus

Med loven ophæves præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. for uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse (eud), og der indføres en midlertidig præmie- og bonusordning på op til 33.000 kr. for

 

2. uddannelsesaftaler, der indgås i 2013.

Den midlertidige præmie- og bonusordning er målrettet unge under 25 år, se nedenfor. Uddannelsesaftaler, der er indgået senest den 31. december 2012, og som påbegyndes senest 3 måneder efter aftalens indgåelse, vil fortsat kunne udløse præmie og bonus på op til 70.000 kr. efter § 16 og § 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Efter disse bestemmelser ydes der ikke præmie og bonus for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Uddannelsesaftaler, der indgås i 2013, og som påbegyndes senest 3 måneder efter aftalens indgåelse, vil kunne udløse præmie og bonus på op til 33.000 kr. Det er dog en betingelse, at eleven ikke er fyldt 25 år på datoen for indgåelsen af uddannelsesaftalen. Præmie- og bonusraterne optjenes med samme intervaller som i 70.000 kroners-ordningen.

Ansøgning om udbetaling af præmie og bonus på op til 33.000 kr. skal indgives senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, ligesom det er tilfældet for 70.000 kroners-ordningen.

For begge ordninger gælder, at der ikke ydes præmie og bonus for uddannelsesaftaler med udenlandske elever, hvis disse elever ikke udløser taxametertilskud til skolen i henhold til § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Uddannelsesaftaler, der indgås efter den 31. december 2013, udløser ikke præmie og bonus.

 

2. Løntilskud

Med loven ophæves endvidere løntilskudsordningen på 30 kr. i timen for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse (egu), og der indføres en midlertidig løntilskudsordning på 14 kr. i timen for praktikaftaler, der indgås i 2013. Den midlertidige løntilskudsordning er målrettet unge under 25 år, se nedenfor.

Praktikaftaler, der er indgået senest den 31. december 2012, og som påbegyndes senest 3 måneder efter aftalens indgåelse, vil fortsat kunne udløse løntilskuddet på 30 kr. i timen i de første 7 måneder af praktikaftalen efter § 16 a i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Praktikaftaler, der indgås i 2013, og som påbegyndes senest 3 måneder efter aftalens indgåelse, vil kunne udløse et løntilskud på 14 kr. i timen i de første 7 måneder af praktikaftalen. Det er dog en betingelse, at eleven ikke er fyldt 25 år på datoen for indgåelsen af praktikaftalen.

 

3. Ansøgning om udbetaling af løntilskuddet på 14 kr. i timen skal indgives senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, ligesom det er tilfældet for ansøgning om udbetaling af løntilskuddet på 30 kr. i timen ovenfor.

Praktikaftaler, der indgås efter den 31. december 2013, udløser ikke løntilskud.

 

Øvrigt:

Pr. 1. januar 2013 skifter Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) navn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Ansøgning om tilskudsudbetaling berøres ikke heraf.

 

Indsæt bilag, bilaget hedder ændring af præmieordning.

Orientering om ændring af reglerne om præmie, løntilskud og bonus.pdf