Vil du være konditor?
Konditor?
Hvis du er den kreative type så er det nok noget for dig at blive konditor!
Som konditor kommer du til at arbejde med de fineste råvarer, udarbejde flotte anretninger ved festlige lejligheder, som kager, desserter og is.
Du lærer du at fremstille forskellige marcipanfiguer, butterdej og wienerbrød, chokoladekonfekt, sandkager og skærekager, dekoration/bryllupskager, fløde- og tørkager, kransekager/overflødighedshorn, lagkager og tærter, fastfood, flutes og croissant, desserter og udenlandske specialiteter.
Ved afslutning af sidste skoleperiode er der faglig prøve i område- og specialefag.
Uddannelsen varer fra 2 år og 1 måned til 3 år og 7 måneder. Det afhænger af hvilken uddannelse, du vælger indenfor området.
Du kan begynde uddannelsen i lære i en virksomhed, eller direkte på skolens grundforløb "Fra jord til bord".
Du har i dag tre muligheder for indgåelse af uddannelsesaftaler, hvis du vil være konditor:
· Virksomhedsvejen: uddannelsestid 3 år 7 måneder, skole 38 uger. Fordelt på 10+10+4+4+5+5 uger
· Skolevejen: uddannelsestid 3 år 1 måned (eleven har været på grundforløb 20 uger) skoletid fordelt på 4+4+5+5 uger
· Ny Mesterlære: uddannelsestid 3 år 7 måneder, skoletid 18- 20 uger fordelt på ca. 2+4+4+5+5 uger
Uddannelsesmuligheder:
Det kan være vanskeligt for dig på forhånd at binde dig til en virksomhed i 3 år og 7 måneder. Derfor har du 3 uddannelsesmuligheder:
TRIN. 1. Kagekonditor.
Uddannelsestid 2 år 1 måned.
Skoletid, 20 ugers grundforløb 4+4 uger i alt 28 uger på skole.
TRIN 2. . Kagekonditor med profil. Uddannelsestid 2 år 10 måneder
Skoletid, 20 ugers grundforløb 4+4+5 uger
2 ud af 4 valgfri profiler i alt 33 uger på skole
TRIN 3. Konditorsvend.
Uddannelsestid 3 år 7 måneder
Skoletid, 20 ugers grundforløb (4+4+5+5) i alt 38 ugers skoleforløb
4 valgfri profiler og profil rullede deje eller etage – og bryllupskager i alt 38 uger på skole |  |  |
Du kan fx indgå en aftale med en virksomhed på 2 år og 1 måned og senere forlænge aftalen til 2 år 10 måneder eller til 3 år 7 måneder.
Merit - Personer, der er fyldt 25 år og har 4 års beskæftigelse inden for levnedsmiddelområdet, kan uddannelsen gennemføres på 2 år og 6 måneder. Personer med anden relevant uddannelse kan søge om fritagelse for dele af undervisningen.
Har du en uddannelse som bager er din uddannelsestid som konditorsvend kun 2 år.
Hvis virksomheden lukker, eller du af personlige grunde ikke ønsker at fortsætte i virksomheden, kan du ophæve din uddannelsesaftale. Du kan derefter indgå en uddannelsesaftale med en ny virksomhed for at kunne færdiggøre uddannelsen. Men husk du skal først ophæve aftalen med din tidligere virksomhed inden du kan indgå en ny uddannelsesaftale.
Økonomi: SU og elevløn.
|